RESUMÉ AF VINDEROPGAVERNE
Ingeniørhøjskolen i København
Grundfos’ LifeLink er platformen, der gør denne ide mulig. Det er muligt at opsamle solenergi på et specificeret område (med sol-refleksskærme) og koncentrere den til rådighed værende UV-del (UV-A lys) på et lille område, der leder bølgelængden/energien i sin oprindelige form via optiske fibre til en behandlings-zone i LifeLink-anlægget. Dette kan bruges som et system, der kan desinficere vand, hvis grundvandet forurenes, eller hvis LifeLink benyttes, hvor der kun er overfladevand til rådighed.
Aarhus Universitet, iNANO, Det Naturvidenskabelige Fakultet (ingeniørstuderende)
Vores vision er et opsamle solenergi og reducere omkostninger til air-condition ved at cirkulere vand i vinduer. Vandet flyder gennem vinduerne i et tyndt lag laminat og absorberer infrarød stråling fra solen. Absorbtionen gøres effektiv ved hjælp af et infrarødt absorbtions-lag på vinduet. Konstruktionen lader mindre lys komme ind i bygningen, og reducerer derved behovet for air-condition. Ved at bruge et varmekonverteringssystem kan den opsamlede termiske energi bruges til opvarmning af vand, air-condition eller elektricitet.
For at sikre rent vand er der brug for rensning. Dette kan opnås med keramiske filtre, der fjerner partikler, og med TiO2 nano-partikler til effektiv rensning ved hjælp af foto-katalyse. Sensorer, ventiler og pumpeteknologier bruges til at forbinde vinduerne i en bygning for at sikre fuld kontrol over flow’et og for at gøre systemet sikkert.
Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet
Clean Development Mechanism blev introduceret i forbindelse med Kyoto-protokollen. Den tillader, at private firmaer skaber CO2 reducerende projekter i udlandet. Til gengæld modtager de CO2 rater, der kan bruges i firmaets bestræbelser på at reducere CO2-udslip, eller de kan sælges på CO2 børsen.
Grundfos bør etablere en uafhængig division, Grundfos Climate (GFC), der skal finde projekter, hvor Grundfos-teknologier kan bidrage til reduktion af CO2 udslip. GFC skal finde projekterne og foretage alle de nødvendige undersøgelser og få projekterne godkendt. GFC skal købe teknologi af Grundfos og enten give det eller sælge det til forbrugerne. Til gengæld vil GFC tjene årlige CO2 rater og service-betalinger. Raterne sælges på børsen med en betragtelig fortjeneste.